AI-genereret indhold skal kunne kendes som AI. Her står, hvad kravene betyder i praksis, hvornår de gælder, og hvordan mærkningen kan se ud. Brug siden som opslag, når I er i tvivl.
De fleste spørgsmål falder i en af de her fire. Til hver af dem står kravet, og ved siden af et eksempel på, hvordan det kan se ud i praksis.
Laver I fotorealistisk materiale, som folk reelt kan forveksle med virkelige personer, genstande eller hændelser, skal det markeres tydeligt over for modtageren.
Mærkningen skal kunne ses dér, hvor billedet vises, ikke gemmes væk i en fodnote eller i handelsbetingelserne. Et lille mærke på billedet og en forklaring i nærheden løser begge dele på én gang.
Bruger I en AI-driven chatbot, en virtuel assistent eller et automatisk telefonsystem til kundeservice eller salg, har I pligt til at oplyse kunden om det.
Kunden skal informeres inden eller senest idet samtalen starter. Det skal fremgå helt tydeligt i chatvinduet, så der aldrig er tvivl om, at der ikke sidder et menneske i den anden ende.
Godkender en medarbejder udkastet, inden det sendes, er det medarbejderen, der svarer. Så skal svaret som udgangspunkt ikke mærkes, forudsat at gennemgangen er reel.
Værktøjer, der genererer indhold, mærker det selv. Kravet om maskinlæsbar mærkning står i EU's AI-forordning, artikel 50, og i praksis sker det på to måder: som oplysninger i filen, typisk efter den åbne standard C2PA, også kaldet Content Credentials, og som et usynligt vandmærke vævet ind i selve billedet, for eksempel Googles SynthID.
Ingen af delene kan ses med det blotte øje. Forskellen er, hvor godt de holder: vandmærket sidder i billedet og overlever som regel både beskæring og komprimering, mens oplysningerne i filen kan forsvinde, når I komprimerer, konverterer, tager skærmbilleder eller uploader gennem et værktøj, der stripper metadata. Går C2PA-stemplet tabt, mister I den formelle dokumentation for filens oprindelse.
Vævet ind i billedets pixels, ikke i filens oplysninger. Kan ikke ses, og overlever som regel beskæring og komprimering. Aflæses med udbyderens eget værktøj.
Længere AI-tekster, der skal oplyse offentligheden om vigtige samfundsemner, skal deklareres tydeligt.
Produkttekster, kategoritekster og kampagnetekster falder normalt uden for. Går I ind i emner som sundhed, økonomi, miljø eller politik, gælder det.
Mærkning handler om, hvad kunden får at vide. Det andet spørgsmål, der altid følger med, er hvad der sker med jeres eget materiale undervejs. Kort fortalt: det bliver hos jer.
Adgang bag login med to-faktor, eller friktionsfri IP-adgang fra kontoret. I vælger selv niveauet.
Skrive-adgang styres pr. integration via whitelist. Elke handler kun dér, hvor I tillader det.
Jeres data hostes i Amsterdam. Vi indgår en databehandleraftale med jer.
Jeres følsomme data, produktfeeds og interne oplysninger bliver aldrig brugt til at træne offentlige AI-modeller.
AI-infrastrukturen og agenterne er sikret via lukkede integrationer, altså sikre API'er og MCP'er. Der er ingen åben vej ind til jeres systemer.
Al udveksling mellem AI-systemerne og platforme som Google Ads, Meta og Klaviyo sker via godkendte, krypterede forbindelser.
Reglerne handler om gennemsigtighed. Modtageren skal kunne se, at det er AI, de har med at gøre. Tre ting afgør, om et krav rammer jer.
Kravet ligger hos den, der viser indholdet frem for modtageren. Det er jer, ikke det værktøj indholdet er lavet i.
Kravet skærpes, jo tættere indholdet kommer på virkeligheden. Et fotorealistisk billede af en vare stiller andre krav end en skitse eller en illustration.
Der skelnes ikke mellem webshop, nyhedsbrev, annoncer og sociale medier. Mærkningen skal følge indholdet derhen, hvor kunden møder det.
Vi producerer og mærker AI-indhold hver dag, og vi følger kravene tæt, efterhånden som de folder sig ud. Siden her er den praksis, vi selv arbejder efter, og den bliver opdateret, når reglerne gør. Brug den som overblik over de regler, der skal følges, når indhold er skabt med AI.
Send det til os, så kigger vi på det sammen ud fra et kreativt og teknisk perspektiv.